tirsdag, august 11, 2026
HomeBlogAfskaf nu solsikkesnoren

Afskaf nu solsikkesnoren

Det kan måske synes kontroversielt at gå ind for, at solsikkesnoren skal afskaffes, men sandheden er, at den ikke fungerer i sit nuværende format.

Jeg skal gerne erkende, at jeg selv har brugt den – den efterhånden noget omdiskuterede solsikkesnor. Den fungerer dog ikke efter hensigten i sit nuværende format, og derfor går jeg ind for, at den skal afskaffes og erstattes af et bedre koncept.

Problemet med solsikkesnoren i sin nuværende udgave er, at enhver kan gå ind i en DSB-kiosk og få udleveret en solsikkesnor. Der stilles ikke krav eller tjekkes noget inden udlevering, hvilket gør, at solsikkesnoren fuldstændigt mister sin berettigelse.

I mangel på bedre gør jeg dog selv brug af solsikkesnoren i visse situationer – eksempelvis hvis jeg skal med toget i travle perioder. Jeg har ingen forventninger om, at mine medpassagerer tager hensyn; jeg bruger den mere som et signal til kontrolløren om, at han meget gerne må tage hensyn.
Dette er blot et eksempel på en situation, hvor jeg kan finde på at trække solsikkesnoren over hovedet, men for at konceptet skal fungere ordentligt, skal der andre boller på suppen.

Jeg mener, at solsikkesnoren skal relanceres som en ny snor, der kun kan udleveres af fagpersoner i sundhedsvæsenet – det kunne være egen læge eller en psykiater.

På den måde vil solsikkesnoren i sin nye version pludselig have langt større relevans og nyde mere respekt. Det er sådan, solsikkesnoren bør fungere, og sådan som den burde have fungeret fra starten, så man ikke skal ud og forvirre hr. og fru Danmark med en helt ny type snor.

RELATED ARTICLES

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Most Popular