At medicin i psykiatrien kan være lidt af en jungle, tror jeg, både psykiatere og patienter kan nikke genkendende til.
Kunsten at finde rette præparat og dosis
Det kan være svært at finde det rette præparat og dernæst den rette dosis.
Jeg har i min tid i psykiatrien afprøvet forskellige medicinske præparater, både antipsykotika for min paranoide skizofreni og antidepressiva.
Det har til tider fungeret godt, og til andre tider har det været elendigt, ligesom der løbende er blevet skruet op og ned for dosis adskillige gange.
Med psykiatrisk medicin følger der altid bivirkninger. Det gør der ved al medicin.
En af de bivirkninger, jeg personligt er sluppet for, efter at jeg i foråret skiftede antidepressiva, er følelsen af at gå rundt som en zombie i tilværelsen.
På det gamle medikament var der skruet kraftigt ned for mine følelser. Den følelse, jeg oftest kunne mærke, var tristhed, men selv den skulle virkelig være stærk, før jeg kunne mærke den.
Ikke længere zombie: Skiftet i antidepressiv der gav følelsen tilbage
I foråret skiftede jeg dog det daværende medikament ud med et andet, antidepressivt præparat, og det fungerer meget bedre for mig.
Jeg er på godt og ondt i stand til at mærke mange flere følelser. Det er, som om jeg har skiftet et sort-hvidt tv ud med et i farver. Som om osteklokken, jeg har følt, at jeg har gået rundt i, endelig er blevet løftet.
Jeg kan ikke alene mærke tristhed, men nu også glæde, og på en rigtig god dag er jeg også i stand til at mærke noget, som minder om stolthed eller en erkendelse af mig selv, når den følelse ellers er berettiget.
Følelserne er blevet flere og endda med forskellige nuancer. Jeg er nu i stand til at græde af glæde og ikke kun af elendighed.
Den rette balance
Når jeg før skrev “på godt og ondt”, mener jeg, at det som udgangspunkt er godt og dejligt, at jeg kan mærke mig selv meget mere, men det kan også være en ulempe, når man som jeg ikke har været vant til at kunne føle så meget gennem mange år på grund af medicin.
Det kræver derfor tilvænning, at der pludselig er åbnet op for følelserne igen, og selv om det til tider kan være svært at kunne føle igen, er jeg sikker på, at det er et vigtigt skridt i den rigtige retning i det store helhedsbillede.
